Offentliggjort i Jyllands-Posten den 2. marts 2005 03:00

Den ensomme Havsejler

Af TORE BěNKE JEPPESEN

Jens Drøgemüller følte ikke, at han fik det optimale ud af sit liv. Interessen for at sejle blev derfor vejen til et rejseeventyr, der dog først er fuldkomment, når han er hjemme igen.
Mens den ene snestorm efter den anden raser i Danmark, tager Jens Drøgemüller endnu en dag under palmerne på øen St. Lucia i det caraibiske øhav. Om bord på det gode skib S/Y "Carita" udlever han det eventyr, som en dansk hverdag ikke kunne tilbyde. Den 43-årige sejler følte ikke rigtig, at han opnåede noget i sin hverdag. Selv om han var glad for sit arbejde som tømrer i Greve, blev ideen om at bygge en båd og sejle ud ved med at vende tilbage. »Jeg har altid været en enspænder, så det med at stifte familie og længerevarende forhold er ikke noget, jeg har gjort i stor stil,« siger Jens Drøgemüller, som derfor "kun" havde sine forældre, venner og kollegaer at forlade. Inden denne tur, som begyndte i juni sidste år, var han først med som gast uden forpligtelser på en andens båd. Senere sejlede han til Caraibien i S/Y "Carita", men den var ikke rigtig klar til strabadserne. Alt gik i stykker, og rejsen levede ikke op til forventningerne. Op til denne tur, har han og båden været langt bedre forberedt. Så selv om lynet for nylig slog ned i skibet med større skader til følge, har der været en løsning på problemerne.

Hver dag en ny oplevelse
Omgivelserne på rejsen har været meget forskellige - og derfor har hver dag været en ny oplevelse. »Menneskerne og kulturerne ændrer sig lige som udsigten. Canariaøerne er meget tørre, mens Caraibien er frodig og grøn. Det ene øjeblik er der bjerge, og det næste er der palmer,« fortæller han. I den seneste tid har han ligget for anker i havnen Rodney Bay. Den kunne ligne en dansk lystbådehavn om sommeren. Området omkring marinaen er fladt, men i horisonten står husene på frodige klippeskråninger. Mentaliteten hos den overvejende sorte befolkning er åben og venlig. Lige nu presser orkansæsonen sig på, og al sejlads skal efterhånden indstilles. Han regner derfor med at snart flyve hjem til Danmark i sommersæsonen for at tjene nogle penge. »Når båden alligevel skal på land, kan jeg lige så godt udnytte tiden og besøge min familie. Samtidig er det jo en begrænset pose penge, man har at leve for, når man rejser,« siger han. Han skal derefter beslutte sig for, om han vil fortsætte sejladsen i Stillehavet og fuldføre jordomrejsen eller blot pendle mellem Danmark og Caraibien og sejle rundt i det caraibiske øhav. Men det ligger fast, at sejlerlivet kun er midlertidigt.

Mest alene
»Jeg har sat tre år af - fire, hvis jeg fortsætter jordomrejsen. Men jeg har jeg ikke tænkt mig at bosætte mig herude. Eventyret er først tilendebragt, når jeg vender hjem,« siger han. Bortset fra et par måneder, hvor han havde en gast om bord, har han sejlet alene - og sådan har han det bedst. Det hjælper ham, at han har taget turen før og ikke var helt alene første gang. »Den sværeste beslutning er at forlade havnen i Danmark. Det næste er så, når man skal ud i Atlanterhavet og senere Stillehavet. For det forpligter én til at fortsætte - der er ingen vej tilbage mod vind og vejr,« fortæller han.

"A cool little boat"

Fællesskab i havnen
På turen har han mødt mange andre langturssejlere. Også i havnen på St. Lucia, hvor der lige nu dagdrives eller repareres på skibene, inden næste skridt på rejsen. »Der er over 500 både, der krydser Atlanten hvert år. Alt lige fra min båd på 30 fod til store millionær-skibe. Men vi er jo alle sammen i samme båd, så uanset hvem, man er, så falder man som regel i snak med hinanden. Det er sjovt, at vidt forskellige mennesker pludselig har noget tilfælles,« siger Jens Drøgemüller. Han sammenligner sin situation med det, Simon Spies svarede på spørgsmålet, om man bliver mere lykkelig af at være rig: Det er mere behageligt at være ulykkelig på bagsædet af en Rolls Royce end på bagsædet af Linje 10. »Derhjemme er mandag til fredag bare en grå masse, hvor kun weekenderne er noget man husker. Hverdagen hernede er lige som en lang weekend,« siger han.



jpdanmark@jp.dk
Den originale artikkel i Jyllands-Posten
Top
Retur til forrige side