 |
|
 |
Copyright ©
25 Sep 2006 12:10 Jens Drøgemüller,
http://sycarita.bitz.dk
|
|
|
|
Hej alle!
 |
 |
| Panama og Panamakanalen | |
Panama er et sted man skal have tålmodighed. Her i Panama har jeg besøgt
flere kontorer og myndigheder end på hele den forudgående del af rejsen og
afleveret fotokopier og betalt ublu priser til det ene og det andet stempel. Når
man skal rundt til alle kontorerne, er der taxaerne, som er gode til at hjælpe en med at finde de rigtige
kontorer, og steder hvor man kan få taget fotokopier, som man selv
skalmedbringe. Denne service, der nemt tager en time, tager de kun 10
dollars for.
Det at transitere Panama-kanalen, er også en prøvelse. 3 ugers ventetid og man
betaler til en bestemt bank - Citybank.
Beløbet for både under 50 fod er
600 dollars + et depositum på 850 dollars = 1450 dollars.
De tager kun Visa kort, og den grænse jeg
har på mit kort, var alt for lav, så jeg måtte betale
kontant ved at hæve på mit Master kort i en anden bank.
Colon er det nærmeste man kan komme en ruinby uden at den
er det! Dvs. der lever folk
i de faldefærdige huse, og byen mylder af liv.
Der er gader det bestemt ikke kan anbefales at gå i.
Colon er på ingen måde
en smuk by; men selv dette forfald har sit liv og
charme. Her er en stører industrihavn og mange store
skibe på reden, der vender transit i kanalen,
Her er mange butikker og et grønttorv, og der er nok
nogen, der vil finde dette kaos spændende. Tager man en
taxa kan man for 2 dollars blive kørt ud til et nyt indkøbscenter
- den dybeste kontrast til Colon -
på højde med det man kender hjemme. Om ikke andet så må prisniveauet
appellere til vores sympati. Her er
billigt, og man kan få det meste. Ligeledes koster en taxa kun 1 dollars fra et
vilkårligt sted i byen eller til Yardklubben, hvorfor det kan anbefales at
proviantere her og ikke i Panama City,
hvor der dels er dyrere og stører afstande, og
besværligt at få ting ud til båden.
Selv Yardklubben er ved at forvitre og dens
storhedstid ligger langt tilbage i det 20 århundreds midte. Beton broerne, der
står på beton pille ser ud til at kunne kollapse, når det skal være. Men trods
forfald er der stadig faciliteter med bar og resturan, som kun kan siges
at være dyr, hvis man taget
byens priser i betragtning. Eks. 1 øl = 1 dollar , ½ time E-net = 1 dollar.
I Colon kan det samme findes til 1 øl = ½dollar,
1 time E-net = 75 cent.
Folk her er venlige og hjælpsomme, og det er lidt svært
at forstå alle de advarsler, om at man ikke
må gå i byen; men skal tag
en taxa.
Det bliver til 20 dage her før det endeligt bliver Caritas tur til transit.
Proceduren er som følge.
Hver båd skal have 4 line-holdere og 4 liner på
125 fod ca. 40 m på minimum 18mm. Der
skal være en lods eller adviser,
som er inkluderet i prisen. Man bliver spurt om
skibets max fart. De vil have at man kan gå 8 knob - hvis
mindre tager de et ekstra gebyr for forsinkelse på 850 dollars = 600 + 850 + 850
= 2300 dollars. Her bør man lyve, da det normalt er nok
med 5-6 knob. Man kan leje rebene for 50 dollars + 50
dollars i depositum og købe bildæksfender til 3 dollars stykket af Yardklubben
og professionelle line holdere til 55 dollars stykket. Her
er det almindeligt at både slår sig sammen om at man assisterer
på hinandens både. Vi dvs.
Carita, Necesse og Satu III = 5 personer hjælpes ad. Ført Necesse d. 9/4 så Satu
III d. 13/4 og til sidst Carita d. 16/4 .
Det mest almindelige er at det tager 2 dage. Man starter om eftermiddagen, hvor
man ligger i venteposition, til der kommer lods ombord
ude på ankerpladsen og sejler så 3 mil ned til de 3 første sluser,
der fører op i Gatun søen, hvor der overnattes ved
bøje. Om morgen kommer der en ny los,
og der fortsættes til de 3 nedad gående sluser,
hvorefter man er ude i Stillehavet.
 |
| Carita forberedt til turen - solpanelet er beskyttet af gummibåden |
Jeg få ringet og får tiden 16.00. Det
mail'er jeg til Necesse og Satu
III, der nu er i Balbora Panama. I havnen er der en
ledig plads og jeg sejler ind og fortøjer. Poul hjælper og vi får et par øl før
vi spiser i havnens resturan.
Der er stadig nogle ting, jeg skal gøre i morgen. Navigationslyset
virker ikke. Jeg skal købe frugt, brød og is.
 |
|
|||||||
| Colon og første sluse Gatun Locks | ||||||||
 |
 |
|||||||
| Gatun Locks | ||||||||
 |
 |
|||||||
| Den sidste sluse - Kari fra Necesse på Satu III | Gatun Locks - Kari fra Satu III på Necesse | |||||||
Sover dårligt og er vågen kl. 6.00 . Jeg får ordnet
navigations lyset, afleveret toilet nøgle og, udleveret
rebene, handlet frugt og brød og skinke kød til sandwitch.
Kl. 12.00 kommer de
andre og vi får noget at spise. Herefter tager
de ind til byen og er på e-nettet,
mens jeg får sovet et par timer.
kl.15.30 er de tilbage og vi smider
fortøjningerne og sejler ud til "the flats" og venter på lodsbåden. Den kommer 1½
time senere end aftalt kl. 17.30, og så har vi pludselig travlt efter at have
ventet i 2 timer.
Det begynder at regne, og der er kraftig medvind samtidig med at det
er begyndt at mørkne. Vi skal bindes sammen med en stor 60`aluminiumsbåd, den
sejler under syd Afrikas flag; men folkene er fra
Tyskland og en pige fra Korea. Sammen sejler vi
ind bag et stort fragtskib. Kari og Kari bliver bedt om at assisterer på den
anden båd, da de 4 liner skal gå fra den.
Der er forvirring på den anden båd,
og de holder ikke rebene omkring spillene, som de skal. Et
gammelt fjols har mere travlt med at fotograferer end at passe sin line.
Da der bliver turbulens i vandet kan han ikke holde tovet, og han mister
det. Vi ryger med det samme ind mod vægen på min side,
og det ser ud til Carita skal være fender for en ca. 20 tons skod båd. Vi stopper
først 1.5 til 2 m før vi rammer, og det kun fordi Kari holder
hans line.
Der bliver blæst alarm og slusningen
stanses. Jeg må låne dem et af mine reb, så vi kan
fortsætte. Vore adviser går ned og gemmer sig i kahytten som en struds,
og siger det er den andens båds adviser opgave osv.
Herefter er alle 4 liner omkring spillene på forsvarlig vis,
Det er trods alt ca. 20 tons, der skal holdes
af en senil olding med fedtet hestehale og en lille splejset koreaner pige.
På vej ind i den anden sluse mister vi en line igen da
kanalfolkene, der går med linerne,
ikke er opmærksom på at rebet har sat sig fast;
men vi får et nyt etableret og den sidste sluse går det nogenlunde godt.
Ude af
slusen sejler vi til bøjen hvor vi skal
overnatte.
Det er nu helt mørkt, og den anden båd har ikke rød og grøn
navigations lys. Her ved bøjen demonstrerer den anden båd deres uduelighed igen
ved ikke
at fortøje til bøje, mens vi gør det i fin stil. Kari er klar med to spring og
hopper over på bøjen og så er vi på plads.
Jeg siger
til de andre at jeg ikke håber vi skal følges med den båd det sidste stykke. Der
er ikke sket nogen skade; men det har absolut været
den værste tur vi har gjort, i silende regn, og med vores skæbne overladt til en flok
inkompetente fjolser.
Vi får os en sandwich
og øller og et glas Martini før vi går til ro. Jeg sover på gulvet, her ligger
jeg fint. Det går bedre end jeg regnede med at overnatte 5 ombord.
Vi er oppe kl. 6.30, da vi ikke ved hvornår den ny adviser
kommer. Han kommer kl. 8.00. Så har vi igen travlt og jeg skal sejle fuld fart, hvilket jeg ikke er glad
for, det er over 4 timers sejlads for fulde
omdrejninger. Jeg giver den 2500 omdrejninger
og sætter genuaen, da det blæser en del, og vi har
medvind.
Vi gør mellem 6.1 og 6.7 med et gennemsnit på ca. 6.4 knob. Den ny
adviser er den samme, som var på Necesse på det første
stykke. Han spørger om vi kan finde vej selv, og så
går han ned og hviler sig en time.
På et tidspunkt passeres vi af et stort
containerskib, der gør stor fart og trækker en
stor hækbølge. Da jeg ser bølgerne drejer jeg frontalt
mod dem. Den første bølge sender Carita halvt ud af vandet pga. bølgens
stejlhed og Caritas fart. Den næste bølge kommer lige som Carita dykker stævnen
og løfter bølgen indover dækket. Vandet fosser agterud og skyller alt væk på sin
vej og giver buksevand til de 2 Kaier og adviseren.
Og som det ikke var nok, så står forlugen åben og 20 l
vand ryger lige ned på toilettet. Jeg kikker ned, og ser at der er optaget på
toilettet og aner straks det ikke er godt. Marika kommer ud og ligner en
kattekilling, der lige er faldet i vandet, og med et udtryk der ikke er til at saetter
ord på. Kari har svart ved at undertrykke et grin. Det er hvad
man kan kalde at skylle ud! Det værste er at et af de lejede
reb er skyllet overbord, og
jeg er nu bekymret for mit depositum på 50 dollars.
Vi ankommer til den første
sluse kl. 12.15, her bliver vi igen bundet sammen med BISMARK
og uden ventetid bliver vi sendt ind i slusen, som vi
har helt for os selv. Jeg må udlåne de 2 Kari'er og et
professionelt reb i den rigtige længde til den
tyske båd. Det er jo i høj grad også min interesse, at
de har udstyret i orden.
 |
 |
| Saadan Kari fra Necesse på - Bismark | Sådan skal det gøeres - Satu III Kari på - Bismark |
Nedturen er altid lettere og nu er de tyske ved at have
lært proceduren, og vi kommer gennem de 3 sidste sluser uden nævneværdige
episoder. Dog spores en vis utilfredshed af Kari fra Satu III, da den tyske skipper
på bedste tyske vis kommanderer rundt med alle, som om han havde kontrol over
noget som helst. På et tidspunkt høres et højlydt "Shot up"
fra Kari!
Kl. ca. 14.00
tager vi en bøje i marinaen i Balbore, og jeg går i gang med at bage pandekager.
Vi er nu i Stillehavet og alt gik godt vi har kun mistet et reb
- det er billigt sluppet.
 |
 |
| Panamakanalen på Stillehavssiden ved Balbore | Panama til Galapagos Øerne |
Næste stop ventes at blive Galapagos Øerne
Hilsen Jens Ellers alt godt hilsen Jens .
| Hej Flemming!
Det
glæder mig at høre du er i Caribien.
Alt for nu Hilsen Jens. |
|
Sidste e-mail fra Jens - 4 maj 2005 |
Få teksten læst op