15. Galapagos Øerne til Marquesas Øerne, Fransk Polynesien.

De sidste dage har nætterne været mørke, da månen først står op ved 2-3 tiden og er aftaget til en lille halvmåne. Necesse, som nu er 7 mil forude, kalder på radioen om natten og fortæller, at de nu kan modtage musik på radioen fra land. Jeg spørger, om det er honolullu musik - "Nej det er popmusik" - "Så tjek lige GPSèn".
Et par timer efter kalder de igen, at de har landkending på Ua Huka . Kl. 05.45 lokal tid ser jeg skyggen af land i vest, da solen begynder at lyse himlen op fra øst. Det er Ua Huka, der ligger 30 mil før Nuku Hiva mod øst.
Kl.15.15 - 00.15 UTC. ankommer jeg til Taiohae Bay, Nuku Hiva , Marquesas . 22 døgn og 6 timer fra Wreck Bay Galapagos og med en gennemsnitsfart på 5.8 knob - ialt 3.117 sømil.

Ruten fra Galapagos Øerne til Marquesas Øerne - distance godt 3000 sømil

Fransk Polynesien.

Nuku Hiva

Rundtur på Nuku Hiva.

Vi har bestemt os for at se noget af øen. Vi vil "blaffe" os frem. Det er heller ikke noget problem her, for her stopper hver anden bil. Lidt uden for byen får vi den første tur op til toppen af bjerget, herfra går vi tilbage til vejkrydset, hvor vejen går til Taipivai, en lille by, der ligger ved enden af 3 finger-bugten, som hedder Taipivai bugten. Vi går ikke langt, før vi får et lift af en dame - en rigtig polynesisk matrone. Desværre taler hun kun fransk og vi engelsk; men hun er sød og stopper, hvor der er flotte udsigtspunkter, så vi kan fotografere.
Taipivai er om muligt en mindre by end Taiohae. Vi går ud af byen langs en af bredderne af bugten, ca. en km - til vi synes, at vi har den rigtige udsigt og gør holdt for at spise vores medbragte mad. Vi åbner også en kokosnød, som ligger alle vegne. Dette er en tidligere kokosplantage, hvor man har produceret kopra.
På vej tilbage til byen kommer vi forbi en "hytte" hvor der står "Snak", og det ser ud til, at der er servering. Vi går ind og spørger, om vi kan købe øl her. Det er en beværtning; men de har ikke øl, så vi køber sodavand i stedet for. Indehaveren siger, at det også er den lokale yardklub og kommer med et album, hvor tidligere langturssejlere har skrevet i. Vi sidder og bladrer, og jeg finder 2 både, jeg kender eller har set før: engelske Eie of the wind og svenske Mica Alf Jaselius - min gamle rejsekammerat fra 1999- 2000. Mens vi sidder og ser i albummet, kommer værten med et stort fad med papaja og bananer. Han siger også, at hvis vi kommer hertil med vores både, kan vi få al den frugt, vi behøver. Vi er stadig på jagt efter en øl, og vi har endnu ikke set byen, som ligger langs vejen, der følger floden ind i landet. Her er ingen restaurant; men der er et supermarked, og her får vi en lokal Tahiti øl Hinano. Klokken er ved at være 15.00 og vi må se at komme hjem. Vi går tilbage ud af byen og venter, at der skal komme en bil. Det gør der imidlertid ikke, og vi når at gå næsten op til toppen af bjerget, før vi bliver samlet op og kørt hele vejen tilbage til Taiohae, hvor vi bliver sat af ved købmanden. Vi slutter med en kold øl nede i vandkanten med udsigt over bugten, hvor vores både ligger opankeret.

Sejltur rundt om Nuku Hiva

Vi har bestemt os for at sejle øen rundt med stop i 3 bugter. Vi sejler til den første bugt, som kun er 2 timers sejlads, efter at Kari har været i land og købe frisk brød, sejler vi kl. 8.15 og vi er fremme kl. ca. 11.00. Her i Hakatea bugten ligger der flere både, som vi har set før. Satu III er her, og jeg er ovre og får en kop kaffe, og hører hvad der er at se her. Det er den roligste ankerplads helt uden dønninger - en kærkommen detalje. Satu III vil sejle nu til Tuamotu øerne. Necesse og jeg vil gå de 2 timers tur op til et 600 m højt vandfald verdens 3 højeste. Man kan sejle 2-300 m op af en flod før man må fortsætte til fods. Turen går gennem regnskov på mudret stiger og klipper, og man krydser floden 4-5 gange på vejen. Sceneriet er spektakulært med fjelde højt over os. Nu går vi i bunden af en slugt op gennem skoven, til man ender i en blindgyde, hvor vandfaldet bruser ned i en sø, før det løber ud i floden. Her spiser vi vores medbragte mad og er godt tilfredse med vores indsats . Det er ikke en tur for hvem som helst. Så turen tilbage og så ud på bådene og have skoene af og fødderne højt op.

Jeg bager pandekager og kl. 18.00 kommer Kari og Marika over medbringende en flaske vodka og juice. Selv om vi er trætte efter dagens mange oplevelser, er der stadig energi til at fejre det. Vi har bestemt, at det er så skøn og rolig en ankerplads, at vi tager en dag off og bare nyder livet og får skrevet dagbøger mm.
Kari og jeg er i land og køber frisk frugt direkte fra træerne. Det er grapefrugter lime og papaja. Jeg betaler med en rulle reb, jeg har haft med fra DK. Manden, vi handler med, bor under et halvtag, som fungerer som hus; men han har også et rigtig hus i byen, hvor hans kone bor.

11-06-05 : Lørdag sejler vi kl. 8.00 mod den næste bugt, der ligger ved øens lufthavn. På vejen fanger jeg en lille bonito før vi er fremme kl. 11.30 og ankrer i Haahopu bugten, som i dag er en helt øde bugt med fint vand og sandstrand. Tidligere gik der en færge herfra til Taiohae; men i dag er der de fineste veje på øen og ingen problemer at komme frem over land. Vi er roet i land og undgået at vælte rundt i brændingen. Vi beslutter, at i aften efter aftensmaden vil vi tage i land her og tænde bål og koge vand til aftenskaffe. Vi samler brænde så det er klart. Aftensmaden er friskfanget tunfisk i tomat og grønsagssovs og Kari koger ris og gulerødder til. Det hele spises på Necesse kl. 16.00. Bagefter er vi i land og tænde bål. Det er en dejlig aften vi har omkring bålet på en øde strand med den smukkeste solnedgang og efterfølgende stjernehimmel.

Søndag . Pga. for meget kaffe og en urolig ankerplads har jeg ikke sovet meget i nat, og jeg bliver vækket 8.30 ved, at Kari kalder på radioen, om vi ikke skal se og komme videre.
Kl.9.00 er vi på vej for motor, da vi nu går øst på mod vind og strøm. Vi passerer øens lufthavn og øen ændre karakter, som vi kommer længere øst over. Fra at være bløde bakker med lav krat vækst til voldsom klippeformationer mod den østlige ende af øen med regnskov og palmer. Vi passerer flere spændende bugte og vige før vi kaster anker i Hatiheu bugten ved byen af samme navn. Her er dønninger og vi må have et hækanker ud til at holde bådene i den rigtige vinkel til bølgerne. I land håber vi at kunne købe en kold øl; men det er søndag, og alt er lukket. Vi er alle tre trætte fra i går, og vi tager ud på bådene for at slappe af resten af dagen. Så må vi se hvad vi har lyst til i morgen.

Mandag .Vågner om natten og ser, at Necesse er kommet tættere på i løbet af natten, og mit hækanker hjælper ikke, da jeg nu ligger tværs i bølgerne, så jeg hiver ankeret hjem og driver nu rundt, til stævnen er i vinden. Der er lys på Necesse, og jeg kan også høre, at motoren går. De har også haft en urolig nat, hvor de er drevet for ankeret. Om morgenen tager Kari og jeg i land og køber ind. Vi får lige en øl, inden vi tager ud på bådene igen. Vi vil sejle til den næste bugt, der skal være mere beskyttet for dønninger. kl. 10.00 sejler vi de 5-7 mil til den næste ankerplads i Anaho bugten, og her ligger vi godt. Her bor kun 8-10 mennesker i Anaho og der går en ældgammel sti til Hatiheu. Vi ror i land for at gå til Hatiheu, og vi er så heldige at slå følge med 2 lokale polynesiere og deres hunde på vej over passet til den anden bugt . Det er interessant at høre dem fortælle om stedets historie mm. Historiker mener, at her er beviser, for der har boet ca. 500 mennesker i før europæisk tid. I Hatiheu køber vi øl og brød, og efter at have drukket 1 øl hver, går vi igen hjemover, da det bliver mørkt ved 18 tiden og da vil vi nødig befinde os midt på en bjergside på en 30 cm bred jord sti med stejlt fald til den ene side.
Tilbage i Anaho bliver vi enige om, at her er for godt til at sejle allerede næste dag, så vi bliver en dag mere. Jeg medbringer en stor kokosnød til båden, som jeg drikker som en sunddovner.

Tirsdag . Efter morgenmaden - en stor grapefrugt, derefter svømmer jeg en tur over koralrevet - det største her på øen . jeg finder en stor snegl, som jeg bringer til båden for at fotograferer. Jeg bager rugbrød - en rigtig slapper dag.
Om eftermiddagen vandrer vi bugten rundt og går over passet til den næste bugt mod øst - Hautuatua bugten. Her er åbent til øst og bølger og vind kommer rent ind og bunden af bugten er en stor sand bakke - sand skyllet i land over millioner af år, her er da også helt øde; men meget smukt. Solen er gået ned bag bjergene før vi igen er ude på bådene .

15-06-05 : Onsdag . Jeg pakker gummibåden sammen og sætter sejl og kl.9.00 sejler vi ud af Anaho bugten og går på kryds nordøst, til vi er fri af land og går over stag og sejler mod syd ned langs øst kysten af Nuku Hiva. Jeg fanger igen en bonito på mit hjemmelavet blink. Jeg ser også en haj svømme i overfladen ca. 9 - 10 m fra båden den var ca. 1 - 2 m lang og i et kort sek. kan man se konturen af den, da den er i en bølge top og sollyset bryder i gennem bølgen, det svære er det ikke muligt at tage billeder af sådanne hændelser det havde ellers været til en fotoprime - hajen i bølgen og det rå fjeld af Nuku Hiva i baggrunden . Jeg er nu på grund af vindretningen tæt inde under land og det er på tide at tage et kryds ud af igen da de første 150-200 m af kysten ikke er opmålt og der kan være undersøiske skær. Necesse har bedre krydsegenskaber og har ikke dette problem og er nu langt forude .
Jeg får delfin besøg , det er ikke den art man ser mest. Disse er helt mørkegrå og mere kortsnude og også lidt størere end normalt. De er mere hvalagtige; men jeg er ret sikker på det er delfine - deres adfærd, var helt typisk som delfiner. Det er en meget klar dag, og man ser andre sejlere og øerne Ua Huka og Ua Pou `s skyline tydeligt som blygrå skygger på horisonten. Det er en fornøjelse at sejle bidevind for fulde sejl igen efter år på læns.
Kl. 13.30 anker jeg igen i Taiohae bugten - time senere end Necesse.

Mødet med Poul

Poul er her også, han er lige kommet ind også - time før og er ved at sætte solsejl op. Han har været 48 døgn om at nå hertil fra Panama. Poul og jeg tager i land, og jeg viser ham hvor det meste er placeret. Vi går til købmanden, hvor vi får en velfortjent kold øl, som nydes nede i strandkanten. Snart får vi følge af Kari og Marika. Poul har medbragt en mappe med tegninger. Han har tegnet på turen, og det er ikke så få han har nået at tegne på de 48 døgn. Jeg er så privilegeret, at jeg får en tegning. Jeg tilbyder at lave aftensmad, da jeg jo har ca. 1 kg frisk tunfisk kød på båden. Kari og Marika har lige spist så Poul og jeg tager ud på Carita, på vejen samler jeg en kokosnød op, det er godt med revet kokos i sovsen. Det er mørkt før jeg sejler Poul tilbage til hans båd - Ellen. ( en 26`Utzon spidsgatter )
Vi bliver her endnu nogle dage og forbereder os for den næste tur, som går til Tuamotu atollerne, en sejlads på ca. 500 mil


Flod Sejlads Hakaui - På vej til Vaipo Vandfaldet.	På vej til Vaipo

Toppen af Vaipo Vandfaldet ses i det fjerne

15. Galapagos Øerne til Marquesas Øerne, Fransk Polynesien.

Rejsebrev 15 - Galapagos til Marquesas Øerne 18 juni 2005

Rundtur på Nuku Hiva.

Sejltur rundt om Nuku Hiva

Mødet med Poul