|
Den 27. januar 2006
Hej alle!
Livstegn fra Carita der dvæler i sit vinterhi ? Whangarei, New Zealand.
|
|
Det er nu snart 11 uger siden jeg ankom Bay of Islands og klarerede
ind i Opua. Der er selvfølgelig sket meget i den tid. Mest markant er
at jeg var hjemme i Danmark i hele december måned.
Det skete ret
pludseligt - der var en mail fra mine brødre da jeg ankom New Zealand:
"Vores forælder har guldbryllup, og de ønsker din tilstedeværelse ved
festen og den nærtforestående højtiden. De betaler billetten og vi
arrangerer billetten, Vi behøver kun at vide hvilke rejsedage der passer dig".
Et sådant tilbud kan man selvfølgeligt ikke sige nej til, og selvom jeg var ved
at falde godt til her med arbejde og sommervejr, tog jeg med glæde hjem for at
hilse på i det kolde nord.
Det er også et emne Kari , Marika og jer har talt om i de sentimentale stunder, der kan opstå under stjernehimlen på en fjern palme ø, der med garanti ikke findes i et dansk skole atlas, det at man er være borte i flere år, og det afsavn og følelse af at man svigter dem der står en nært derhjemme. Marika er også hjemme i Finland i denne måned.
Jeg ankom til Bay of Islands d. 5-11-05 og var her i en lille uges tid.
Opua har en fin ny marina og dertil hørende faciliteter. Her er også
rigeligt med plads til ankerliggende både, og sceneriet er helt i top;
men her er ikke nogen by. Alt hvad der er her er en kiosk med lidt
daglig vare og en resturan, resten er relateret til havnen, så som
yardklub, værft, båd mægler, marinabutik , værksteder mm.
|
New_Zealand_- Opua Bay_of_Islands |
Den nærmeste by er Paihia 6 km væk. Man kan gå til Paihia langs kysten ad en sti, som går op og ned af skrænten, der gør det ud for kystline her, og er absolut anbefalingsværdig; men skal man blive her er det nødvendigt med minimum en cykel. Alt i alt er stedet et turist sted og efter sigende det mest besøgte sted af new Zealands egne sejlere og feriegæster, og som navnet Bay of Islands også antyder er her noget at komme efter for sejlere.
Den. 11-11-05 sejler jeg til Whangaraei Jeg har ringet og fået en
havneplads på hånden men kun i 5 dage så jeg har derfor travlt med at
nå frem, da jeg skal være sikker på at have en god plads når jeg skal
være væk fra båden en måned. og næsten alle jeg har talt med vil tage
hertil. Jeg har modvind og må krydse et par gange og når indsejlingen
til fjorden kl. 20.30 og når rundt hjørnet og i læ i en lille bugt, hvor
jeg smider anker i det sidste dagslys.
Jeg vågner i en idyllisk bugt med
bjerge rundt om, og kunne lige så godt være på en alpe sø som
i indsejlingen til Whangarei New Zealand.
Wegar fra Norske Pomona var
kommet frem til der skulle være lavvande nu kl. 8.00; men det viser sig
snare at være omvendt, og det er i mod strøm jeg sejler op til Whangarei. Det viser sig at have to bivirkninger at sejle på det forkerte
tidspunkt, strømmen vender som jeg når frem, dvs. lavvande, og så er
det et problem med dybden det sidste stykke så jeg tager mudderbunden
et par gange eller 3 - det føles som man er hægtet til en elastik.
Jeg kommer dog igennem og får fortøjet ved flydebroen i hjertet af byen.
New Zealand - Whangarei |
New Zealand Havnefront Whangarei |
New Zealand Carita i Whangarei |
New Zealand Whangarei centrum |
Mit første indtryk af byen er den ligner et industrikvarter i
amerikansk by sti - helt anderledes end byer i Europa, der er bygget
op omkring en middelalder kirke eller borg, og ofte oser af historie. Her
oser det også; men mest fra de mange bil forretninger og tilhørende
værksteder, der gør det ud for bycentrum.
Jeg kommer i tale med tyske
Thomas på Jolly Selest, han er møbelsnedker og er i arbejde- Igennem ham får jeg
arbejde og starter 3 dage efter jeg ankom her.
New Zealand - On my way to work |
|
New Zealand - min arbejdsplads |
Her er det som om man er hjemme i Europa - troperne en fjern drøm og
helt uvirkeligt at tænke på at det er kun få måneder siden jeg lå og
dovnede den på en palmestrand i Tonga. Her er det hverdag med arbejde
og fast adresse i havnen. Det er lige som livet går i stå i et kun
alt for velkendt arbejdsmønster fra 7 til 16 og den sparsomme fritid
derimellem til at hænge ud de samme fantasiløse steder dag efter dag.
Jeg vil bryde dette mønster og se at komme på land og klargøre Carita og så
sejle lidt rundt hernede i de sidste måneder før sæsonen starter på ny.
En ide til at have en billig ferie herude. Der er mange langturbåde til salg her i New Zealand, det er fordi priserne på både her er væsentlig højere end i fx. USA. Jeg kender et eksempler på en både, der er blevet købt for en rigtig god pris i USA og sejlet rundt i 2 år, for så endeligt at blive solgt her på under en måned. Til og med have de flere penge end da de købte båden for 2 år siden og efter en kvart jordomsejling senere. Der er så den hage ved det, at det skal være både i over 4 mill. klassen, før at der er de store penge i det. Men ikke desto mindre er der "gået guldfeber" i mange både, som sat til salg til urealistiske høje priser.
Da der ikke er så meget rejseoplevelse at skrive om denne gang, kan det jo være på sin plads at gøre status over båden, dens udstyr, og hvordan den har klaret opgaven nu halvvejs rundt om jorden. Desuden vil jeg vil "hoste" op med lidt råd til nye langturssejlere.
Carita er en 30`Arpege med en brede på 3m og en dybgang 1,35m lastet
nok snare 1,40m, med en vægt på 3,6 t, bygget / søsat 1969 i
Frankrig af Dufour.
Et lignende skib er den svensk bygget Ballade,
begge klassificeret som tonnerer. Eksemplarer kan købes fra ca. 120.000
? 200.000,- på nettet.
Ældre både kan være meget dyre at føre op
til en langtursejlers standard, kort kun at nævne motorerne, som oftest
bør skiftes, og riggen skal allermindst have nye vanter, stag og fald, og at begive sig på langfart med kun et stel sejl af ældre dato
anbefales ikke, ligeledes er 10 år og ældre instrumenter mere el
krævende og upålidelige end nye. Generelt skal skibet være i tiptop
form ved start ? det dur ikke at starte ud med en lang liste over ting
der skal gøres undervejs, da der oftest kommer flere opgaver til end
man når at ordne og det bliver aldrig nemmere end hjemme hvor man kan
tale sproget og er mobil og har et stort bagland at trække på, og det
skal jo også være en ?ferietur ?. MEN !!! for hvert år der går er det
som om den store beslutningen om at tage af sted bliver sværere og
sværere.
Foruden standartudstyr skal der skaffes specielt langturs udstyr : vindror, redningsflåde, gummibåd / jolle med påhængsmotor, minimum
30m ankerkæde plus reserve anker, energikilde i form af vindmølle
eller solceller, søkort og navigationsinstrumenter. mm. Og en Epirp ?
nødsender
Carita er udstyret med et gammelt Atums vindror som er købt i den blå avis for 5.000,- og fungerer efter samme principper som Aries og Monitor. Og det virker upåklageligt. Det er meget simpelt og vil kunde blive repareret over alt. Som solosejler skal båden kunde sejle sig selv - helst uden brug af strøm. Jeg har dog en Raymarin autopilot til at tage over i let vind hvor vindroret ikke kan styre.
Redningsflåde er en 4 pers. Viking købt som ny 1999 for 14.000,- efterset 2004 På Viking ? Esbjerg DK. for et beskeden beløb af 3.250, - ( nye raketter og batterier + arbejde og diverse )Hver at tænke over ved køb af brugt.
Gummibåd med påhængsmotor ? er en Bombarda ax3 med 3,5 hk. Johnson, købt på messe i Bella-centeret samlet for 12.000,- . Her skal man ikke være for fedtet da det er livs nerven til land og man ligger nok 75 % af tiden for anker jeg kender mange der har købt for lille gummibåd og har fortrudt og flere der har startet uden motor men har så krøbet en undervejs hvilket jo også er helt fint. Jeg vil ikke købe Johnson næste gang.
Carita har monteret et 75 W sol panel, det er et godt bidrag til strøm forsyningen, som altid er et problem på små sejlbåde, Det er nu 5 år gammelt og virker stadig optimalt. Sol panelerne bliver stadig bedre og billiger, og jeg ser frem til mit næste panel - så kan der måske også blive strøm til en køleboks.
Jeg har ikke valgt vindmølle pga. de er støjende, og ikke helt ufarlige, de kan ikke monteres hvor som helst = skal være ude af rakkehvide af hoved, arme og tovværk, Sol paneler kræver også sær placering = fri af skygge og rettet mod solen mest muligt.
Sekstant og almanak ikke en del af Caritas udstyr, og skal jeg være ærlig vil jeg heller bruge pengene på backup i form af håndholdte radio og GPS. Dette er ikke en opfordring til at gi pokker i klassisk navigation; men hånden på hjertet - hvor mange langturssejlere af i dag mestre dette ædle håndværk 50% - tvivlsomt.
Et andet emne er køkkenet/pantryet- Her har jeg valgt det svenske sprit komfur Origo 3000 med oven, og det først og fremmest pga. det er langt sikre end fx gas, det er simpelt i sin opbygning og derfor næsten uopslideligt (ingen dysser, pakninger, mm. som alle der har eller har haft petroleums komfur ved hvad betyder). Det er simpelt at monterer, og der er ingen lovkrav at følge, ingen tilslutning til slanger med fx. gas under tryk. Man kan få fat i sprit alle steder dog til meget forskellige priser; men det rigtige sted kan man købe til lang tid, fx i Curacao købte jeg 36 l. De holdt 9 måneder og blev opbevaret i en benzindunk og det var ikke farligere, end hvis det havde været benzin.
Et tip til nye Origo ejere. Sprit procenten skal være 83-85 % - der som oftest står på etiketten, Tilsæt vand til dette opnås for at opnå en perfekt forbrænding uden sod. På St. Vincent i Caribien købte jeg en rigtig slave rom, der gav de ondeste tømmermænd - min hævn var at resten af flasken røg direkte i komfuret og det brænde perfekt, og det kan anbefales især til pandekager - Opskriften er som følge :
|
|
Alt er klar til at begynde |
Hvis alt andet går galt og skibet alligevel synker, så kan der her bruges billig madolie.
Pandekagerne serveres med enten : honning, sirup, sukker, syltetøj, og hvis muligt en klat vanilleis
Mel, sukker og krydderier blandes grundigt og blandes derefter
langsomt med mælken og røres kraftigt mens konsistensen stadig er sej
for at undgå meleklumper. Herefter tilsættes resten af væde og æg i
rette tempo. Dejen er relativ flydende og doseres bedst med en suppe
øs. Rør grundigt i dejen før hver dosering. Panden skal være meget
varm og smøres med en lille klat smør eller alternativt en halv tsk. "Spild olie! før hver kage.
Pandekagen skal være tynd og steges på den første side til den når
fast form med
lysebrun/gylden underside. Side to tager ca. den tid det tager at
støbe den næste + den tid det tager at spise et eksemplar = ca. 1 min, til den også er gyldenbrun på undersiden. Det kan være vanskeligt at vende
pandekagen,
da den er skrøbelige, Jeg bruger 2 pander og vender dem fra den ene til den
anden.
ADVARSEL dette er ingen diæt kost og anbefales ikke af førende læger og jordmødre. Redaktionen og forfatteren fralægger sig et hvert ansvar for dette stærkt vanedannende produkt, og et hvert brug af overstående opskrift er på brugerens eget ansvar.
Mange varme hilsner fra Down Under, Jens .
Alt for nu mange sejler hilsner.
Jens.