8. Rejsebrev Portugal


Copyright © 25 Sep 2006 12:10 Jens Drøgemüller,
http://sycarita.bitz.dk 

Porto Santo 19 oktober 2004

Hej alle!

Viana do Castelo

Det er nu længe siden jeg har skrevet sidst; men det er svært at tage sig sammen, når man møder så mange mennesker og kommer til så mange nye steder. Der er altid et eller andet man går glip af, hvis man skal side i båden og skrive rejsebrev med to fingre om alt hvad man oplever. Men i dag Tirsdag d. 19 oktober er det ualmindeligt dårligt vejr med kuling regn og torden  - det helt ideelt vejr til at få fult op på disse rejse breve.
Efter at have fået ordnede det med forsikringsselskabet og fået motoren til at køre, sejlede jeg videre til Portugal, hvor første stop var Viana do Castelo. Her er en fin lille havn og en flot by og en flot udsigt fra toppen af et bjerg, man kan spadsere op til en stor kirke, hvor man kan komme op i tårnet og fuldende udsigten.

 

Her i Viana do Castelo, møder jeg Fryd og Vagabond igen. De er lidt triste da Carlos er nød til at tage hjem til Sverige på grund af dødsfald i familien. Næste stop blev Leixoes, her finder jeg en radioreparatør og elektronik importør til skibe, hvor jeg indleverer min WHF radio til rep., og bestiller en ny Garmin 128 GPS.  Jeg måtte vente en hel uge - og så kunne de alligevel ikke reparere radioen. Jeg fik dog købt en ny WHF antenne  og GPS.  Mit næste projekt bliver så at skaffe en WHF radio i Lissabon.

Leixoes - Porto

Imens jeg venter, tager jeg sammen med Anders, Beate og Lola med den nye metro til Porto. Det er en oplevelse at se denne store provinsby, der er bygget op af bjerget ved floden, med de mange portvins huse, hvor man kan blive rundvist og slutte af med smagsprøver på alle varerne.
Tiden i Leixoes var aldrig kedelig. Vi lå mange både der, hvoraf mange var skandinaviske både, som jeg har mødt før.

St. Jacinto - Aveiro. - Figueira Da Foz

Fordi jeg venter på GPS'en følges jeg ikke med de andre længere. De sejlede dagen før så jeg sejler alene til Figueira Da Foz.  Kl. 04.00 letter jeg anker og sejler for motor ud af havnen. det er vindstille og sort nat. Jeg regner med at nå til Figueira Da Foz;  men mangel på vind og begyndende tåge gør at jeg går ind til Aveiro i stedet for. Her kommer jeg ind kl. 11.00 som tågen lægger sig over kysten. I stærk medstrøm glider jeg de 2 mil ind til ankerpladsen ved byen St. Jacinto. Samtidig er der en  engelsk båd er på vej ud af havnen,  jeg siger til dem der er tåge udenfor - de kommer tilbage en  halv time efter og anker igen. Det er Orkidd  fra Plymouth med Mark og Sally, som også er på vej til Caribien. De siger jeg er kendt, da alle har hørt om den danske båd, der blev ramt af lynet i Bayona; men som ingen har mødt. Jeg er i land og ser på byen. Her er ikke meget by; men der er mange gamle både, som i gamle dage blev brugt til at fiske tang med. I dag fanger de fisk. 

Kort over indsejlingen til St. Jacinto Fiskebåde i Aveiro

Mark, Sally og jeg tager færgen og bussen til Aveiro en tur på 3 kvarter. Aveiro er bygget efter Hollandsk mønster med kanaler. Jeg syntes det ligner en blanding mellem en Portugisisk by, Amsterdam og Venedig , men fakta er at det er et ualmindelig fint og spændende sted, som  hel uretfærdigt er forbigået i pilot bøgerne.
Næste stop Figueira Da Foz er dyrt og dårligt.

Nazare'

Stranden ved Nazare'
"Klipfisk" ved Nazare'

Mandag den 27. september sejler jeg videre kl. 07.30, målet er Nazare' - en  tur på ca. 30 mil
Der er ikke meget vind og meget af tiden går for motor, der er delfiner på besøg af et par gange og jeg filmer lidt. Orkidd gik ud senere og er ikke at se.  Jeg ankommer til Nazare' kl.16.10,. her ligger Vagabond og Fryd. Jeg får indklareret  - en meget formeld sag her i Portugal og lagt 25 euro ca. 200, kr i depositum for et sæt nøgler.  Fryd og Vagabond sejler næste dag. Jeg maler et billede i havnen på en væg, som vi sejlere er blevet opfordret til at male på.

I. Da Berlenga

Ilha Da Berlenga

Jeg ligger nu for anker på 15 m vand på en klippe bund med tvivlsom greb, tæt under en klippekyst, der står lodret op af havet, Jeg ruller slemt i nogle umulige dønninger,  goldt og øde er her tillige, kun søfuglenes skrig vidner om liv her ude på et vindblæst skær i N. Atlanten, ca. 10 mil fra Portugals kyst. Øen heder Ilha Da Berlenga og hertil er jeg sejlet i dag ifølge med 5 andre både: 2 Hollandske , 2 Engelske og 1 Svensk, fra en havn - Port Nazarè - 22 mil NØ her fra. Det er ved at blive mørkt og der er ingen der tør gå fra bådene. Kun 2 både har pustet gummibåden op; men ingen har været i land, selvom vi kom hertil ved 16.00 tiden og nu er den 20.00. Det er på alle måder forskelligt fra de fine anker bugte ved Isla Cies med det mel blød sand. Det er ikke fordi her ikke er noget at se, det er bare anderledes. Her er en gammel fæstning på et skær med buet stenbroer ind til hovedøen og en stentrappe fortsætter næsten lodret op af det golde fjeldet, og på toppen er der et fyrtårn. Her er også grotter i klipperne og hele viadukter gennem øen hvor lokale fiskere sejler igennem.
Jeg havde egentlig bestemt mig for at gå til Peniche inde på kysten; men på havnekontoret i Nazarè fik jeg historier om at der var der 2 Svenske både, der har slået masterne sammen og der var også personskader. Det hele fordi der kun er en flydebro til gæstesejlerne, hvor man ligger langskibs. Når havnen er fuld , ligger man uden på hinanden - tit flere. Problemet er så at Peniche også er en fiske og færgehavn, og det med 3 knob i havnen er der ingen, som overholder i denne del af Europa. Her er kun en speed ? fuld speed! Så er de fuldstændig ligeglade med at de trækker en hækbølge, der får mindre skibe i havnen til at "hoppe og danse" en halv meter op mod broen. Det er ikke svært at forestille sig en sådan samling skibe blive sat i kraftig bevægelse med de skader, der deraf følger. Tilbage til min situation her på reden i mørke. Jeg har tændt ankervagten på GPS'en, og jeg har lånt en WHF radio fra Okidd,  så vi vi alle kan holde åben på kanal 77 i nat, hvis nogen skulle få brug for ekstra hjælp.
Torsdag den 30. september - vinden frisker i løbet af aftenen og går i nord. Jeg ligger rigtigt dårligt og ruller så låger springer op og ting falder ud på dørken. Kl. 02.00 bliver det for meget, og jeg kalder Mark og siger jeg sejler til Cascais - skal man være vågen kan man lige så godt sejle. Jeg har stadig Marks radio - den må han få tilbage når vi ses i Cascais om nogle dage. Jeg har en fin sejlads med kun forsejlet sat går det med vinden ind agten for tværs med 5 knob i snit. Det er fuldmåne og meget lyst og klart. Jeg fanger en hornfisk og er fremme kl. 10.30. Det koster 26 euro; men det er gratis at ligge for anker - så det blev anker.

Cascais - Lissabon

På Cascais havn er der mange butikker, og her finder jeg et sted, der forhandler Raymarine. Her bestiller jeg en WHF radio, den kan hentes i morgen kl.10.00.  På reden ligger der en anden dansk båd Dania med Grethe & Knud Erik, den er jeg over og besøge.  Kl. 10.30 næste dag hente jeg radioen - overraskende er den kommet. Jeg bruger formiddagen på at installerer den, og jeg laver en prøvesending, med Withe Raaft på kanalerne 16, 77 og 69. alt ser godt ud . På vej tilbage til båden ser jer at Lola er på vej ind, jeg er hurtigt i gummibåden og ud og hjælpe hende med at lægge til. På kajen står Anders og Beate og tager i mod. De er lige kommet og ligger også her på ankomst broen. Der er problemer med myndighederne, da Lola ikke har skibets papirer med og det ender med at politiet bliver tilkaldt. Problemets kerne er, at der skal fremlægges ejerskabs dokumentation for at komme ind i havnen. Efter en længere debat ender det med at hun må sejle ind; men de tilbageholder skipperens pas. Vi fortøjer Vagabond ved siden af Fryd. Anders siger han hørte mig på radioen da jeg testede radioen tidligere, de var 15 mil herfra og i læ af havn og land, så det tyder på det er en stærk sender jeg har fået. Vi slutter af med en tur i byen for at spise. Ole og Magnus genser jeg også her i  Cascais, de har været 11 dage på land i Aveiro og fået ordnet stævnrøret.

Udsigt mod slottet Lissabon Udsigt over Lissabon
Der kom lige en Carlsberg forbi!
Sporvogn i Lissabon Vores smukke ølkusk

Porto Santo ved Madeira

Efter en god tid i Cascais og Lissabon, er vi 5 skandinaviske både, der sejler til Porto Santo ved Madeira, det blev en tur på 5 en halv døgn. Ca. midtvejs hører jeg en af bådene tale med en dansk båd Albatros, som har fanget et 100kg tun.  Igen. 3-4-timer efter, har den samme båd en 4m hammerhaj på krogen.

Tunbøf undervejs til Porto Santo S/Y Caritas rute fra Cascais ved Lissabon til Porto Santo ved Madeira

Vi er 3 både, der får glæde af denne tun.  Marinara ( Ole og Magnus)  får en stor luns kød over, og de giver et stykke videre til Mare, som igen giveren stor tun bøf videre til mig.
På Porto Santo ligger vi indblæst i flere dage; men vi er mange skandinaver her, og vi har et godt sammenhold.

   
Udsigt over Porto Sando På vej op på bjerget - Porto Santo

Mange hilsner Jens .

Billedgalleri klik her

Service links:
 Send en hilsen til Jens - skriv i hans gæstebog
Retur CARITAS's Hjemmeside
Retur til forrige side 
CARITA's Fotogalleri
Oplæsning af tekst via adgangforalle.dk Få teksten læst op
Jens blev interviewet til  Jyllands-Posten den 2 marts 2005
 igen 21 december 2005
og igen i lokalbladet "Sydkysten" 30. december 2005

Informationer fra Noonsite om lande, der (måske) passeres:

Nord Europa: Belgium, Denmark, Germany, Netherlands,
Vest Europa: Canary Islands, Cape Verdes, Channel IslandsFranceIreland, Madeira, Portugal, Spain, United Kingdom
Syd Amerika:  Brazil, French Guiana, Guyana, Suriname, Venezuela,
Mellem Amerika: Panama,
Caribien: Aruba, Barbados, Bonaire, Curacao, GrenadaMartinique, St Vincent & the Grenadines, Trinidad & Tobago
Stillehavet: SouthPacific.org American Samoa, Australia, Cook Islands, Easter Island, Fiji, French Polynesia, Galapagos, Juan Fernandez Islands, Nauru, New Caledonia, New Zealand, Niue, Norfolk Island, Papua New Guinea, Pitcairn Island, Samoa, Solomon Islands, Tokelau, Tonga, Tuvalu, Vanuatu, Wallis and Futuna
South Indian Ocean: Chagos, Christmas Island, Cocos Keeling, Comoros, Kenya, Madagascar, Mauritius, Mayotte, Mozambique, Reunion Island, Seychelles, South Africa, Tanzania
North Indian Ocean & Red Sea: Bahrain, Djibouti, Egypt, Eritrea, India, Jordan, Kuwait, Maldives, Oman, Qatar, Saudi Arabia, Somalia, Sri Lanka, Sudan, United Arab Emirates, Yemen
Mediterranean: Albania, Algeria, BosniaCroatia, Cyprus, Egypt, France, Georgia, Gibraltar, Greece, Israel, Italy, Lebanon, Libya, Malta, Monaco, Montenegro, Morocco, Slovenia, Spain, Syria, Tunisia, Turkey

Informationer fra The World Factbook om lande, der passeres:

Nord Europa: Belgium, Denmark, Germany, Netherlands,
Vest Europa: Canary Islands, Cape Verdes, Channel Islands,  FranceIreland, Madeira, Portugal, Spain, United Kingdom
Syd Amerika:  Brazil, French Guiana, Guyana, Suriname, Venezuela,
Mellem Amerika: Panama,
Caribien: Aruba, Barbados, Bonaire, Curacao, GrenadaMartinique, St Vincent & the Grenadines, Trinidad & Tobago
Informationer om Caribien
Kort Over Caribien
Stillehavet:American Samoa, Australia, Cook Islands, Easter Island, Fiji, French Polynesia, Galapagos, Juan Fernandez Islands, Nauru, New Caledonia, New Zealand, Niue, Norfolk Island, Papua New Guinea, Pitcairn Island, Samoa, Solomon Islands, Tokelau, Tonga, Tuvalu, Vanuatu, Wallis and Futuna
 


Copyright © 17 Nov 2006 00:42 Jens Drøgemüller, http://sycarita.bitz.dk