|
![]() |
Ruten - Panama til Galapagos Øerne |
|
Carita for fulde sejl med kurs mod Galapagos Øerne |
Vi sejler vi fra Panama i stille vejr kl. 10.00. Der
gås for motor, til vi er fri af sejlrenden ind til kanalen, og vi er ude i Panama
bugten. Her kan vi for svag vind fra NØ, for med strøm, gå 3,5 knob læns ud af bugten.
Der er meget liv i vandet, og vi ser mange rokke
springe
ud afvandet i op mod 2m høje spring. Der er også andre fisk, som spræller i
overfladen, og der er en rokke, som svømmer tæt forbi båden.
Der gås en
del
for motor, da vinden er svag.
Jeg nyder denne milde
velkomst
af Stillehavet, der lever op til sit navn. Første. døgndistance = 111 mil.
Panama
ses forsvinde i N, som en blygrå skygge. Vi er nu ude af bugten og kan
ændre
kurs mod Wrek Bay på Galapagos - afstand 760 sømil.
Vi har
ikke
problemer med at følges. Det går som en leg og efter at have gået
motor
det meste af natten, har vi nu en god vind og går knap 6 knob mod målet.
Om aftenen løjer vinden og kl. 19.00 går vi for motor til kl. 20.00, da vi
stopper, tager sejl ned og ligger bi for natten i en totalt stile og
fuldmåneoplyst
nat: men det er meget rullede, og jeg hejser et rebet storsejl som
støttesejl.
Vi er nød til at tage hensyn til vores dieselforbrug her i
doll rooms bæltet, hvor der stadig er 700 sømil til målet. Kari fortæller om morgenen, at de
havde
besøg af en panamansk kystinspektions båd, der ville høre om vi havde
problemer, fordi vi lå her uden sejl og motor.
Om morgen er det stadig stille
og jeg tager min første dukkert i Stillehavet. Der efter prøver jeg mig med
spileren. For første gang på turen sejler jeg med spiler. Det går først langsomt
fremad, senere tager vinden til og vi gør snart en god fart.
Igen kl. 15.00 får vi besøg af de Panamanske myndighed i form af en
flyvemaskine,
der kredser om os i meget lav højde, så man kan se piloterne. Kl. 18.00
fanger jeg en bonito og det samme gør Necesse kort efter. Vinden er
igen
meget svag. På et tidspunkt i om natten meddeler Kari på radioen, at de nu går
for motor.
Det er en meget smuk solopgang i total stille
vand. Necesse er i den rette vinkel til et billede, og der bliver filmet
lidt. Vi går stadig for motor. Her er så stille og smukt, at man kan blive her i lang
tid, og jeg har det rigtig godt med at vi er her. Det er som at have sin egen
lille ø fyldt op med forsyninger til flere måneder.
Der gås motor hele
dagen afbrudt af enkelte forsøg på at gå for sejl. Vi gør et holdt. Jeg bader og vasker
vandlinen,
der er forfærdelig efter 1 måned i Panama. Stillehavet er virkelig
stille. Kl. 12.15 fanger jeg en lille fisk, der ryger lige på panden - frokosten er hjemme. Necesse fanger kort efter en bonito.
Kl. 2.00 komme
der vind; men ikke som ventet fra SE. - derimod fra SW. Altså lige imod,
og
der må krydses. Vi går på en SSE´lig kurs. Det er en helt anden luft nu,
selvom vi stadig er på vej mod syd, er her køligere, og vinden er dejlig frisk,
i modsætning til den "sauna", der var i Panama.
Kl. 14 sæter jeg
vind
roret til at styre, og det fungerer upåklageligt her på bidevind. Vi har stadig
den flotteste fuldmåne om natten.
I dag er vejret blev mere råt og vinden taget til - gråt i gråt, og der bankes en del pæle. Der er rebet sejl - det minder mere om hjemlige vande end havet omkring 2 grader nord for Ækvator. Vi prøver for en kort bemærkning at gå over stag; men det er heller ikke godt, så vi vender til bage til den sydlige kurs. I løbet af dagen prøves det flere gange, at gå over stag; men den sydlige kurs vinder til sidst.
Kl.7.45 Kommer der en
lille - ca. 26 fods åben fiskerbåd - op på siden af os med 3 personer ombord. Kari har
hele tiden talt om, at der er registreret overfald og røverier fra yachts - også i
år, og vi bliver noget nervøse ved at se fiskebåden komme imod os. Den kommer
først hen til mig, og de vil bare have et eller andet at spise. Jeg kaster 4
æbler over til dem, og det ser de ud til at blive glade for. Dernæst
bliver det Necesse`s tur - her får de kiks og cigaretter.
Så sejler de igen og
er
snart ikke at se mere i de store dønninger her på Stillehavet. Vi undrer os over
at se en så lille og åben båd med kun en påhængsmotor her ude (01°
26,06`N og 82° 29,12`W ) med over 150 sømil
til det allernærmeste land. De må komme fra et støre skib, men vi ser ikke noget
skib.
Vejret i dag er fint, og selv om vi skal gå bidevind, er det en fornøjelse, med udsigten til at krydse ækvator i nat eller i morgen og at nå
Galapagos om ca. 4 dage.
Det er en smuk morgen, og vi fortsætter på samme kurs, 260 grader, som vi startede
på
i går klokken 05.00. Taler med Kari på radioen, om at det er første
maj, og at vi nu er i Hulmboltstrømmen. Det er en meget smuk og solrig dag med
let til jævn vind, og vi kommer stadig nærmer Galapags.
Jeg fejrer
1
maj med at drikke 3 øl til solnedgangen, som er ekstra smuk i dag. Men det blev
ikke til at krydse Ækvator i dag, da vi hele dagen har sejlet vest på ca. ½ grad
nord.
Den 03-05-2005 KL : 02.12 Lokal tid dvs. KL : 08.12 GMT. og KL 10.12
dansk sommertid, passerer jeg Ækvator på Position: 00˚
Nord/Syd - 87˚ 16` 12`` West.
Det er mørk nat med den
flotteste
stjernehimmel med stjerneskud og mælkevejen. Vejret er mildt og stille,
vi gør 4,5 knob på kurs 250 grader mod vores mål Wreck Bay - Galapagos.
Jeg er lige vågnet 10 min før passagen af Ækvator, og er derfor ikke i humør til
at fejre det nu; men kalder Necesse og vi lykønsker hinanden med vores ankomst
på den sydlige halvkugle. Månen, der har fulgt os siden den første nat fra
Balboa, Panama, som en fuldmåne, er nu ved at stå op. Først tror jeg der er et
stort skib i horisonten. Nu 10 dage efter fuldmåne er månen reduceret til en
tynd halv måne.
Det er betrykkende at følges med Necesse, da de har udkik hele natten. De kalder mig over radioen, hvis der opstår noget. Kl. 7.00 vågner jeg og får en kop kaffe her på min første morgen i Sydhavet. Der for går jeg i gang med en renselsens ceremoni. Jeg tager et bad og vasker tøj, så der kan startes på en frisk. Det er en perfekt dag med kun let skyformation i horisonten og let vind foran for tværs, der giver nok til vi kan "slentre" af sted med 4 knob og pga. Humboltstrømmen er det dejligt friskt og let køligt - med min tro følgesved Necesse en halv sømil væk.
Den 04-05. Jeg vågner med lyset, og der ser jeg øen San Cristobal i
horisonten, som en blygrå skygge, og bag mig i øst står solen op. Idet samme, ser
jeg ca. 10 m for ude at der en stor sten, der rager op af vandet. Det kan
selvfølgelig ikke passe - her hvor der skal være 1000 m dybt! Det må være
en stor hval; men det er forsendt nu at dreje - 5 sek. efter passerer jeg
forhindringen 1 m til styrbord, og det viser sig at være en kæmpe stor hav
skildpadde, der ligger og sover i overfalden.
Vinden er let, og i vores utålmodighed starter vi motor for at komme i
land. Det er en ualmindelig flot dag at nærme sig øen, passere langs
den
og endeligt at opankre ved byen er en oplevelse. Øen ser helt uberørt
ud, man ser ingen huse, veje, antennemaster og lignende. men et råt klippe og
vulkan krater-miljø klædt med lav krat bevoksning. Pludselig dukker byen
op med sine fine huse i spansk kolonistil.
![]() |
![]() |
Søkort - Galapagos Øerne - Turistkort | |
![]() |
![]() |
Hej Jens - hvem kommer først? | San Cristobal forude |
Vi anker kl. 13.15 lokal tid - 11 dage og 1083 sømil efter Balbora,
Panama.
Vi går straks i land og får ordnet indklareringen, som for en gang skyld
foregår
i en hyggelig og venlig stemning. Vi får 15 dage, og det blev 30 dollars.
Så på havne kontoret, her bliver det for mig 76 dollars alt i alt 106
dollars.
Byen heder Puerto Baquerizo Moreno, og ifølge The Pacific Crossing
Guide, er det muligt at få et lille udvalg af frisk frugt når
forsyningsskibet
har været her. og det skulle også være muligt at skaffe diesel her. Vores
forventninger til stedet var mildest talt ikke høje, og vi regnede kun med at
stoppe her i ca. 4-5 dage; men vi er så overvældet over denne lille perle, at vi
nok bliver i mindst 10 dage.
Søløverne ligger og sover i dingy'erne og svømmer
rundt om bådene og ligger og soler sig på den lille strand foran byen. Det
kan ikke forekomme andre steder i verden end her. Her er i mod al forventning
billig, både diesel, øl, tlf., Internet, mm.
Mange hilsner Jens.
Links til Galapagos Øerne |
Noonsite: Galapagos Øerne |
Galapagos |
The Charles Darwin Foundation |
The Charles Darwin Research Station |