Copyright ©
25 Sep 2006 12:10 Jens Drøgemüller,
http://sycarita.bitz.dk
|
|
|
|
 |
 |
| Tonga | Caritas rute i Tonga øgruppen |
 |
|
Jeg bestemmer
mig for at opleve noget i dag. Jeg ser der er hval observerings både i
bugten og sejler i gummibåden derover. Der er folk der svømmer rundt mellem hvalerne.
Jeg mænger mig og hopper i vandet med gummibåden i en
snor. Jeg er så tæt som 12-15 m fra en stor voksen pukkelhval.
Jeg
sejler videre til Mariner`s Cave, der er en underjordisk grotte, hvis
adgang sker via en indgangen der ligger under vandet.
Det kilder noget i
maven når man første gang svømmer ned i dybet og ind i mørket ca. 3
m ind til luftlommen i grotten. Det er en speciel fornemmelse at side
inde i grotten og se det blå lys fra bunden lyse op, og se det danne
tåge for hver dønning, der komprimerer luften i grotten.
Ude igen
Sejler jeg over til Svallevs Caves og ser dem. Det er dybe grotter
man kan sejle ind i, i gummibåden, og det anbefales at medbringe en
lygte.
 |
 |
| Tonga Vavaù - Nu skal jeg se om der er flere æg |
Efter 1 måned her i Vavaú er det på tide at komme videre syd
over. Næste stop bliver HaÁpai gruben.
Lørdag 08-10-05 kl. 17.00
afgang mod HaÀpai gruben. Vi har en fin nat med god vind så Sejladsen
forløber planmæssig, og jeg er ved øen Lifuka da det bliver lyst ved
halv 7 tiden.
 |
 |
| HaÀpai Group Fusipongi og Sione | HaÀpai Group Teenagers |
Jeg finder ind til byen Pangai mellem de mange rev og
får ankret kl. 9.15. HaÀpai øerne er som jeg håbede de ville være dvs.
lave koraløer med brede koralsand strande med en skov af kokospalmer på, og ikke særlig tæt befolket.
Kunne man gøre det om ville jeg have
brugt mindre tid i Vavaú og være taget herned tidligere.
Efter at den formelle
indklarering er gjort, sejler jeg de 5 mil syd på til øen Uoleva.
Uoleva er ubeboet; men der er nogle guesthouses og derfor få mennesker
her. Det er som at have øen for sig selv. Efter at have ankeret kl.
14.00, er jeg i land og på kokosnøddde-jagt.
Kari er meget opsat på at
fange hummer, og om aften i solnedgangen sejler vi i land med godt
fodtøj, lamper og handsker, og så går vi et par timer på revet og
blusser efter hummer; men vi ser ikke skyggen af en .
Næste dag ror jeg
i land og plukker 4 kokosnødder og der kommer to belgiske piger forbi, jeg tilbyder dem en nød hver. De bor i gæstehytterne, er
bag packer'er, som startede deres rejse for to år siden i Bangkok, hvor de
købte cykler. De har siden været i Australien, Fiji og nu Tonga. Herefter vil de til Samoa og så Latin Amerika. Det er en fornøjelse at
se unge mennesker med et meget lille bugtet, der rejse den halve verden
rundt i flere år. Det med at man skal varer mange millionær for at
opleve verden, er i virkeligheden et selvbedrag, for ikke at erkende ens
eget mangel på mod til at leve livet uden sikkerhedsnet, og unødig høj
komfort.
Onsdag 12-10 sejler vi om morgen til Uonukuhihifo - ja det er stavet rigtigt. Jeg går for sejl og Necesse for motor, og jeg kommer langt bagefter i strømmen i kanalen mellem Uoleva og Uiha. Da jeg kommer frem til de små øer stopper jeg ved den første sand ø kaldet Sand Cay. Jeg tager øen i besiddelse og tænder bål og brænder plastik af, som ligger og flyder her. Uheldig vis kommer jeg også til at smide en halvrådden gren på bålet, og et lille gekko firben, som havde sin bolig heri må hoppe for livet ud i det sol opvarmet og brand varme sand. Hvorefter den lille fyr måtte flygte videre til et sted, hvor den ikke brændte fødderne og det var på mig, så jeg måtte skyldsbetynget finde et skyggefuldt sted imellem krat og busk til den.
 |
 |
| HaÀpai Gekko firbenet | |
 |
|
| HaÀpai | HaÀpai Group Sand Cay |
Jeg har fået ødelagt
flere T-shirts ved at kravle i palmetræer og ved at åbne kokosnødder.
Der er garvesyre i der laver mørkebrune pletter på tøjet, og det ser
frygteligt beskidt ud, så jeg får den ide at farve tøjet, så det ikke
ses. Jeg får skaffet 5 nødder og bruger skallerne til at lave en
ekstrakt til formålet; men resultatet er ikke godt nok. Så får jeg
den ide at bruge the i stedet og koger en ekstra bitter portion. Ved
at dyppe og tørre og dyppe igen nås et OK resultat, som dog ikke er til pænt
brug.
Efter at have krydset rundt mellem flere af øerne kommer vi
til øen Haàfeva , der er det vestligste vi endnu har været. Her sejler
jeg over til et vrag af en koreansk fiskerbåd, der ligger på revet. Det
er et fantastisk flot vrag velegnet for snorkling, og man ser meget af
det indvendige skib gennem koøjer og huller i siden. Her er oplyst da
det meste af dækket er væk- gode billeder og en god oplevelse. Vi
ligger 3 både her foran havnen, som egentlig kun er en mole, der rager
40-
50 m ud fra kysten Vi regner ikke med der kommer flere lystbåde i
aften, og da slet ikke at der skal komme forsyningsskib her i mørket,
så vi har ikke ankerlys på; men der er en være trafik af de små lokale både
her efter mørke, og jeg er oppe og tænde og slukke ankerlyset flere gange.
Så kl. 22.00 kommer forsyningsskibet/færgen og jeg tænder igen lyset
og kalder Necesse og advarer dem, at de også heller må tænde lys. Det
er egentligt fuldmåne i nat; men også ret overskyet. Færgen er
i størrelse og stil som Anholt færgen. De små både tidligere på aften
er fra naboøen, og de er her for at modtage deres del af de forsyningerne,
der bliver bragt ud. Der er en leben omkring færgen med trucks, en
bil og de små både . kl. 23.30 sejler de små både ( 7 stk. ) tæt forbi
mig og væk mod deres ø i SSW. Jeg hører glade stemmer og grin, det er
nok en festlig begivenhed herude på de små koraløer, isoleret fra
omverden af hav og rev, når den 14 daglige forsyning kommer. Kort
efter sejler færgen også.
Den sidste ø i HaÁpai gruben vi besøger, før vi sejler til Nukuàlofa, er Kelefesia. Vejret er flot og det ender med at vinden løjer helt af, så det er for slaskende sejl det sidste stykke til øen Kelefesia . Kelefesia er uden undtagelse den smukkeste ø jeg endnu har været på. Øen er omgivet af det smukkeste blomstrende koralrev og øen selv er et 3D. postkort af indbegrebet af en Stillehavs ø. Vi er 7 både her om aftenen, og vi laver et strand party med bål og medbrat mad. Jan Fra danske Anakonda fra Mosede havn har lavet frikadeller, Kari har bagt dessert boller, Don fra amerikanske Redwood coast har fanget en barakuda, og den bliver grillet på bålet, der er diverse pasta og ris. Jeg bidrager med pandekager og gulerødder og kartofler. Vi har den flotteste aften med fuldmåne og flyvende hunde og det levende bål.
Her er nogle billeder fra Kelefesia taget af Jens |
|
 |
 |
| Kelefesia Trace og Sue fra S/V ANACONDA | |
 |
 |
| Kelefesia | |
Her er nogle billeder fra Kelefesia taget af Jan Klintegaard fra S/V ANACONDA |
|
 |
 |
| Jens fra Hundige i "s/v Carita" NB: Copyright © 21-02-2009 S/V ANACONDA | Bountystrand på Kelefesia NB: Copyright © 21-02-2009 S/V ANACONDA |
 |
| Bountystrand på Kelefesia NB: Copyright © 21-02-2009 S/V ANACONDA |
 |
|
Citat af Jan Klintegaard fra S/V ANACONDAs rejsebrev fra mødet med Jens på Kefesia: |
|
....... Vi tog et stræk på 35 sømil og heldigvis, for vi landede på en lille ø ved navn Kelefesia, en perle imellem alle andre øer i Tonga. Delvis flad og palmebevokset, men med høje rødlige overvoksede limstensklipper i begge ender, en enlig lille beboelse på midten og helt uspoleret. Omkranset af beskyttende koralrev, hvor vi ankrede i en åbning på vestsiden. Her lå andre både, men pladsen var trang, så der kun var plads til 6-7 både. Jens Drøgemüller i "Carita" fra Hundige havn lå også her. Om aftenen arrangerede vi et "Pot Luck" hvor alle sejlerne bringer et eller andet spiseligt ind på stranden og holder barbecue på denne måde. Hyggeligt, hvor man møder andre sejlere. .... |
Næste morgen er jeg inde og fjerne resterne af bålet og rydde op og derefter renser jeg bunden af Carita for den nært forstående tur til New Zealand. Mine svømmefødder har ligget i cockpittet, og det har været ekstremt varmt, så gummiskoen på disse svømmefødder er smeltet sammen, og kun med nød og næppe kunne jeg skille dem ad, jeg må se i øjnene at jeg nok må købe nye i New Zealand.
Vi
sejler kl. 17.00 for at gå til Nukuàlofa på Tonga Tabu. Jeg får
endnu en gang sagt farvel til Anakonda der herfra vil gå til Fiji og
derefter nord på til Mikronesien for det næste år.
Vi har meget let
vind, og vi har ikke travlt da vi er i god tid til at være der i
morgenlyset.
Det har været en dejlig stille sejlads over natten og om
morgenen er det totalt vindstille og havblik og vi er nu ved den
østlige indsejling mellem øer og rev - helt ubeskriveligt smukt.
Hoved
øen Tongatabu er mere flad end jeg regnede med, og den ligner Nord
Sjælland fra Helsingør til Hornbæk når man kun ser mod syd. Jeg
får helt hjemve ved denne fornemmelse af at man sejler der hjemme på en
smuk stille varm sommer morgen på et af de for mig velkendte steder i
DK.
Det sidste stykke ind til Nukuàlofa ser jeg en båd med orangemalet
maste top og kalder Anaconda på WHFèn og endnu en gang møder jeg dem
selv om vi har sagt farvel nu mange gange . De har fundet ud af at her
er det eneste sted de kan få diesel. Vi sejler ind og fortøjer i
havnen , da vi skal provianterer.
|
 |
 |
|
| Tongatabu | Nukuàlofa på Tongatabu danske s/v ANACONDA fra Mosede Havn |
Jeg skal have 20 l diesel, vand og diverse frugt og brød. Her er vindstille og stegende varmt og ulideligt at være ude i solen. Jeg prøver at sove midt på dagen da man er lidt træt efter en nats sejlads , men det bliver nærmest til en feber søvn i denne varme.
|
|
| Tonga | Caritas rute i Tonga øgruppen |
|
|
|
| Tonga Links |
Onsdag 26/10 kl. 16.00 starter vi på den
store tur sydover til New Zealand. Det er vindstille og vi går motor
til vi er fri af land og rev. Så blæser der en brise og vi kan stoppe
motorerne og gå 3 knob for sejl . Der er 1014 mil til målet Opur. Ved 4
tiden i natten er vinden blevet så kraftig at der må reduceres
kraftigt sejl, det er vind foran for tværs og anstrengende sejlads .
Kl. 8.30 ses øen Ata , det ikke var særlig godt vist i kortet, og det var lidt
af en overraskelse at se den dukke op af havet. Jeg kalder Kari og
spørger om der er flere overraskelser på vejen. Søndag om natten er
det stormende og råt. Jeg kalder Kari og spørger om han er i Øst
eller West. De krydsede dato linien kl.21.00, og jeg selv krydser den
meget præcis mandag 01.00 lokal tid dvs. 12.00 UTC. På 27 grader 12 min S
. Kl. 9.30 er jeg halvvejs, der er 516 tilbagelagt og 516 endnu at sejle. Jeg
opdager der er gået en syning i forsejlet og må gå lidt forsigtigt
videre, da jeg ikke kan gøre noget ved det nu, fordi det stadig er frisk og
rullende. Necesse er nu ude af radio kontakt, vejret er blevet fint
og solrigt; men koldt og med stadig gamle dønninger og autopiloten må
tage over her. Jeg får en ny vejrudsigt fra Tyske Filia Venti, der er 20
mil agter Der er ingen lavtryk på vej; men det er modvind i de næste 4
dage. Jeg tager forsejlet ned og får syet skaden på fordækket og så op
med det igen alt imens der er gået for motor og storsejl i det nu flotte
vejr. Jeg ser flere små Portugisiske orlogsmænd, som jeg ikke har set
siden før Kanarieøerne. Jeg ser også min første albatros, der følger
mig i en time til den finder ud af der ikke falder godbidder af her.
Fredag stadig bidevind, men fint vejr med en fin brise . kl. 13.35
land i sigte det er en bjerg top på 770 m der først ses i 228 grader 80
mil.
kl. 00.00 har jeg nået Wp Opua , men herfra er der stadig 12-15
mil til havnen .og i mørke lister jeg ind på lysene og GPS'en, søkort og
computer. Jeg fortøjet ved told broen kl. 03.15 og får et par timers søvn
efter 9 døgn med for det meste frisk sejlads.
 |
|
 |
 |
| New Zealand eller Cornwall i England, Opua lystbådehavn.jpg | |
Lørdag 5/11-05 kl. 9.00 kommer tolder og helse inspektionen. Det er flinke og venlige folk og det er hurtigt overstået. De konfiskerer et lille net hvidløg, og jeg kan sejle ud og ankre. her sover jeg nogle timer før jeg pumper gummibåden op, og kan hilse på Necesse, der har været her 2 dage nu . Vi får et par øl på krogen og lykønsker hinanden med vores veludførte første etape i tid og sted på vej rundt Jorden. Det er utroligt, som det her minder om syd England - Cornwall.
Jens på besøg i Danmark |
 |
|
Jens har været en tur i Danmark i Julen 2005 - hans forældre fejrede
guldbryllup. Ovenstående billede er taget under et besøg hos webmaster. Jens blev interviewet til Jyllands-Posten den 21 december og til lokalbladet: "Sydkysten" den 30 december, mens han var hjemme. Jens tager tilbage til New Zealand igen i begyndelsen af Januar 2006. |
.
I ønskes alle en glædelig Jul og et godt Nytår. |
New Zealand Links
|
Få teksten læst op