22. Rejsebrev: Fiji til New Caledonia

23. Fiji til New Caledonia - Flere røverhistorier.

New Caledonia, Noumea 22 juli - 2006

Oversigtskort

New Caledonia

New Caledonia sydlige del

Noumea - Google Maps klik her

Det er koldt - 22 grader i juni/juli måned - som en middelgod dansk sommer. Badevandet er 21 grader og derunder - ikke ligefrem lokkende - det er også midt vinter her; men tag ikke fejl, her er et fantastisk marineliv med koraller og milevid skærgård inden for et beskyttende yder rev. Her er fantastiske anker- og badesteder, og om få måneder vil her være lige tilpas med 25- 27 grader varmt vand. Tillige er det fransk, og Noumea minder mest om et sted ved Middelhavet med marinaer, ferieboliger, hoteller, restauranter og hele baduljen. Her er supermarkeder med et udvalg, der nok kan trække tårer i øjenkrogen hos det mere kræsne publikum, og så er her ordnede forhold, og det er meget nemt at omgås told og immigration. Det er rart efter en tid på Fiji, der er som de fleste af de gamle engelske kolonier, efter at de ikke længere er rentable for englænderne. De har fået selvstyre og noget, der ligner afrikansk demokrati. Det har også sin charme, men efter en en halv måned i Suva, en grundstødning og indbrud i båden havde jeg fået nok for denne gang. Udsigten til at skulle på land på Fiji for at reparerer skaderne på roret var ikke opmuntrende. Med støtte og hjælp fra de svenske både Xora, STRESSLESS og ikke mindst Jørgen på Gormlaith, kunne jeg den 27-06 endelig sejle mod New Caledonia, hvor rygtet ville vide, at selv både fra Australien sejler til for at komme på land, for det er billigere end hjemme i Australien.
Det blev nu ikke nogen fornøjelses tur, da et lavtryk med vind og byger fra S - SW og flere dage med 12-15 s/m lige imod og velvoksne søer. Med masten og ror kun nødtørftigt repareret var jeg tvunget til at ligge bi og vente på bedring i vejret.
I Noumea blev jeg taget godt imod af de skandinaviske både: Fruen Fra Havet og ÆGIR - begge fra Norge og svenske El Cordero fra Skanör. ÆGIR har hjemmeside : www.jordomseiling.org
Ting tager tid må jeg erkende, men nu synes det at lysne for enden af tunnelen. Der har været 3 muligheder for at blive taget ud af vandet: 1. CNC den mondæne yachtklub, hvor der ikke må larmes mellem 11.00 og 13.00 og i weekenderne. Der bliver simpelthen slukket for strømmen, ydermere så må man ikke bo på båden, så længe den er på land der. Så nr. 2 - nok den mest oplagte - en stor flot bådplads med butikker og værksteder og plads til rigtig mange både plus moderne faciliteter, men deres kran er midlertidig ude af drift nu på 2. måned. Så er der 3. og sidste mulighed isoleret 7-8 km uden for byen, i noget der ligner en regulær blanding af industrikvarter og skibskirkegård. Valget falder på dette sted. Carita er nu på land, masten er blevet repareret, roret er taget ud og rorstammen er rettet ud. Skæget er taget af og klar til at blive repareret, når det er tørret lidt.

CNC-yachtklub på nedre del af Noumera

CNC-yachtklub portalkran

Havneindustri-område7-8 km fra Noumera

Så nu mangler jeg bare det sidste!

2 måneder efter grundstødningen -
endelig udsigt til at komme på land

Ror og skæg repareret - mangler kun maling

For tiden er det regnvejr, og det sinker mig. Jeg regnede med at komme i vandet igen mandag 7. august; men det tager nok et par dage til.
Den 8. august 2006 er Carita nu tilbage i vandet og i fin form, så nu skal jeg tage stilling til hvad jeg vil - sejle nord på eller til Australien eller blive her og få arbejde? - Jeg finder nok svaret i løbet af denne uge.

Lidt mere dramatik fra Fiji - Lokalbesøg uden for besøgstiden 12-06-06

Mandag er helligdag her - Dronningens fødselsdag. Kl. 18.30 tager jeg ind til Suva for at købe tlf. kort for at ringe hjem, så også jeg kan ringe til den australske ambassade i morgen. Kl. 19.00 er jeg i Suva, her er ikke mange mennesker, da det er helligdag. Jeg er på Internettet i en time. Kl. 20.00 er jeg på busstationen, men må vente ca. en halv time, før bussen kører. Det er første gang, jeg er her så sent, og jeg er ikke forberedt på, at det skal tage så lang tid, ellers havde jeg nok taget en taxa. Ca. 20.30 er jeg på vej hjem. Jeg går gennem hotellet ud til min gummibåd og sejler ud til Carita . Det er fuldmåne og en flot stille aften. 15 m fra båden hører jeg støj, som en plastpose, der bliver krøllet sammen, og ser, at der er en person i cockpittet. Jeg fryser i 10 sek. ,før jeg ror over til båden. Jeg er hurtigt på dækket og kan se en, der svømmer væk fra båden mod land. Jeg er hurtigt derhenne og ser, at der er åbent ned til skibet, og at der er slæbt en masse op i cockpittet. Jeg er hurtig i gummibåden og råber tyv, politi og meget mere, så højt jeg kan og ror efter forbryderen. Stadig råbende når jeg ind på ham; men så sker der det, at han vender om og kommer mod mig og får fat i gummibåden og mig. Jeg bliver trukket ned i vandet. Her er dybt, og jeg kan ikke nå bunden, han forsøger at få mig under vandet; men jeg får vredet mig fri, og nu er Jørgen på vej i sin gummibåd og med spotlys. Kannibalfjæset svømmer væk mod land, og jeg reder mig op i min gummibåd og fortæller Jørgen, hvad der er sket. Jeg har mistet mine briller og min ene sandal, og min T-shirt er iturevet. Vi ror langsomt tilbage mod Carita, da der pludselig popper pengesedler op omkring os. Medens vi samler dem op, ser jeg min kamerataske flyde rundt tæt på ... og også min håndholdte GPS-garmin 72. Vi samler tingene op og sejler tilbage til båden. Her kan det konstateres, at computeren, diverse kabler og konverter 12 - 19 volt og voltmeter plus dykkermaske og 4 tuschpenne også er væk, og der er rodet i alting. Benzingeneratoren står i cockpittet sammen med hjulene fra cyklen og værktøjskassen med el-ting, svømmefødder, skopudsersæt mm. Magen til grådig stenalderhjerne har jeg ikke før været ude for. Han var svømmet herud og havde ikke anden mulighed end at svømme ind med byttet igen og komme elektronisk isenkram i en plastpose og hoppe i vandet med det. Det siger lidt om hvad forskellen på 10.000 år betyder. Var jeg ikke kommet og forstyrret ham, var han nok hoppet i vandet og gået til bunds med 100 kg tyvekoster på nakken.
Så kommer politiet og holder inde ved kanoklubben, der er højest gået 15 min fra jeg råbte op og til politiet ankom. Vi ror derind. Det er gartneren i den fornemme ejendom ved bredden, der har ringet efter politiet. Politiet sender et hold med hunde ud og lede; men de finder ham ikke. Selvom de var her hurtigt, er det ikke til at sige, hvor han løb hen. Det bliver til, at der vil komme en betjent i morgen kl. 9 og skrive en rapport over sagen. Kl. 23.00 efter at have gået igennem hvad der mangler og ryddet op, kan jeg endelig få lidt søvn, selv om det er en tynd og urolig søvn.
13-06-06 : Tirsdag vågner jeg tidligt før kl. 07.00, får gået igennem, hvad der mangler, og prøver at få kameraet til at fungere, men det er helt ødelagt. Derimod virker GPS'en. Kl. 09.00 kommer betjenten, og jeg må ro ham ud til Carita i gummibåden, ikke bare lige - han er en rigtig Melanesier, stor og vægtig- og da han skal ombord, kommer han til at træde i sit skørt. Det går op, og han må have et stykke reb til at lave en livrem af til at holde det på plads. Han hedder George Lanyon og er en venlig og forstående mand. Jørgen og jeg får fortalt historien, og han grifler ned. Alt i alt en god behandling og fair indsats fra politiet.

Flere billeder

23 august 2006

Hej Flemming.

Der er lige et par ekstra billeder til det 23. rejsebrev. Jeg har sejlet lidt rundt i syd Cal. og været ude på Loiati Islands. Jeg forbereder nu at gå hjemover via:

Torres Strait, Darwin, Christmas Island, Maldiverne, Yemen og Suez Kanalen.

Hilsen Jens