|
14 september 2004 Bayona
Hej alle
La Coruña | S/Y CARITA's rute omkring Nord Spanien |
Det var en god tid i La Coruña , hvor jeg lå ved en bøje sammen med de andre - danske Athene, svenske Jamma og norske Fryd, som jeg mødte første gang i Falmouth og sejlede 2 dage efter mig. La Coruña var en dejlig storby, med alle de gode ting derved, ingen slum og fattigdom. 5 dage blev det til.
Hilsen fra La Coruña |
Camariñas | Havnen i Camariñas |
Den 31 /8 sejlede jeg til Camariñas . Camariñas er en lille uspoleret fiskerby på godt og ondt. Her er ikke nogen snobbet havnefront med dyre butikker og veltrimmet palmer, men til gengæld går livet sin gang, med halvfærdige bygninger, torvedag osv. Jeg må dog indrømme, at her er for stille for mig efter de dejlige dage i La Coruña . Her i Camariñas har jeg mødt svenske Vagabond med Carlos og Lola. Jeg hilste kort på dem i La Coruña. Her er også norske Fryd med Anders og Beate. Jeg blev inviteret til spisning på Fryd, og vi fik fiskesuppe. Jeg takkede og sagde, at så ville jeg lave desserten - som sædvanlig pandekager. Det blev sent, inden der blev ro på broen. Vi aftalte at mødes i Muros, og den 2/9 ankom jeg til Muros.
Muros | Havnen i Muros |
Her er meget anderledes end Camariñas. Der er rent og fint - en rigtig ferieby, men det er svært at kaste anker, fordi bunden falder brat, og samtidig er her ca. 3m tidevand. En aften, hvor vi var ombord på Vagabond og spillede yatzy, drev Fryd og Carita for ankerne. Vinden var i løbet af dagen frisket op og gået i Øst. Vi opgav at ankre igen, i stedet tog vi hver en bøje og lange os ved.
Islas Cies |
Lørdag den 4/9 sejlede vi alle til Islas Cies, som er nogle øer, der ligger uden for Bayona . Jeg var ude og handle ind til pandekageparty med chokolade og rum punch. Kl 11.30 sejler jeg som den første. Under vejs får jeg skrevet i Vagabonds gæstebog og blandet dejen til pandekagerne, for på Islas Cies vil jeg holde pandekageparty for de andre. Alt går godt ind til ca. 3 mil før Isla Cies. Her hører jeg på radioen varsel om tordenstorm, og det har da også været diset hele dagen med varme og let vind; men nu er himlen i syd meget mørk og truende. Godt jeg kan anker om mindre end 1 time. Der skal imidlertid ikke gå så længe før helvede bryder løs!. Jeg ser i tide, at der nok kan komme tordenvind og tager derfor alt sejl ned og går motor, da vinden begynder at friske op. Her er jeg nu inde under land og har mindre end 3 mil til ankerpladsen; men snart er der lyn og torden rundt om mig og regnen står ned i tover og slår som hagl, samtidig med at det lynede rundt om mig i et væk. Sigtbarheden er under 20 m, og jeg kan se på computeren, at jeg er tæt under øen, uden at kunne se den. Havde jeg været til havs, ville jeg have slukket for alt strøm, og ventet til det drev over; men her er det vigtigt at vide hvor jeg var, i dette smalle stræde mellem klipper og skær. Jeg så også, at der lå et skib opankret i strædet før alt blev væk i regnen. Jeg har tændt navigationslystet, da der var en sejlbåd ikke langt bag mig på samme kurs. På et tidspunkt går ekkoloddet ud og viser ingen bund, et sted hvor, der er ca. 25 m, og jeg tror det er "sket" med det. Her burde jeg nok have slukket alt strøm; men ca. 100-150 m her fra ligger der en klippe ø, til den anden side er der mere åbent; men jeg er usikker på min position, så jeg fortsætter med alt navigationsudstyr tændt. Så er der bund igen 24 m. Jeg går lidt mere end tomgang op mod vind og vejr og kan holde positionen, samtidig med at jeg venter på det skal klarer op. Da der pludselig kommer et lyn og et brag så stort! Først tror jeg det er tæt på; men opdager så at alle instrumenter er sat ud af spillet, Carita er i gang med at svinge fordi autopiloten er død. Jeg har lukket helt af ned til kahytten, for at regnen ikke skal komme ind. Jeg kan dog ser at computeren kører stadig; men ekkoloddet VHF'en og GPS'en , er døde! Ikke særligt sjovt at være total blind her 100m fra en klippekyst - det var sidste position inden alt blev sort. 10 -15 min ligger jeg og går tomgang op mod vejret, og håber det snart klare så meget op, at jeg kan finde ind og ankre. Da jeg pludselig kan se konturen af øen og snart også opankret både . Det gjorde godt at få smidt "krogen" og ligge stille samtidig med at uvejret stadig raser. Jeg var sikker nu; men jeg er bekymret for de andre. Jeg har kaldt dem flere gange under vejs uden at få kontakt. Jeg tjekker det elektriske og kan konstatere at WHF'en, GPS'en, autopiloten, Autoradioen, motorlystet og voltmeteret er døde. Tillige er WHF antennen helt væk! Jeg orker ikke at gå alt igennem nu i uvejret. I stedet går jeg i gang med at bage pandekager til de andre, hvis de skulle dukke op. Vagabond kommer ind i det mørke uvejr og anker tæt på mig De kommer over og får pandekager, chokolade og rumpunch. Vi har en hyggelig aften. Da de går kl. 11.00 er det blevet fint vejr, stjerneklart og med et lyshav inde på den bjergrige kyst, hvor Bayona ligger. Vi har selvfølgeligt prøvet at kalde Fryd på Carlos`s radio; men de svarede ikke .
Næste dag konstaterer jeg, at motorens forvarmning ikke virker, og at motoren næsten ikke er til at starte, det vil ødelægge batterierne og startmotoren på længere sigt at bruge den sådan. Jeg bruger dagen på at få skifte pærer i lanternerne og gennemgå båden for flere skader, og finder at computeren har mistet 2 USB porte, kameraet ikke kan overføre billeder mm. De andre er taget ud og dykke efter muslinger. Om eftermiddagen kommer Carlos og Anders over og henter mig, og vi tager ind på stranden og renser muslingerne. Der er så mange at Beate og Lola måtte dampe dem af 2 omgange i en 10 l gryde beregnet til hummer. Det blev en festmiddag på Fryd, Hvor vi samt Jamma, der allerede de har ligget her i 5 dage, også var med.
Bayona |
Efter et par dage på Isla Cies tager vi til Bayona . Jeg skal have en dialog i gang med forsikringsselskabet, og skaffe et relæ til motoren, Det er Staffan, der kommet frem til, at det er det, der er galt. Carlos der har en spansk mor kan tale lidt spansk, vil hjælpe mig med at få skaffet det relæ til motoren, som er defekt. Som altid er det ikke nemt! Relæet skal skaffes fra Italien; men det vil tage en uge. og koste 107 euro i fragt og told . Uden for den butik hvor vi var inde møder vi på 2 unge svensker Magnus og Ole. Ole fortæller, at hans far er importør af Lombardini motorer i Sverige, da han ser jeg står med instruktions bogen i hånden - kan man blive ramt af lynet kan dette vel også være sandt. Vi ringer til Oles far, han har et sådan relæ. og det bliver aftalt, at jeg får det sendt fra Sverige.
Det er min fødselsdag, og da jeg kommer på dæk om morgenen, er der hængt balloner på Carita. Lola og Carlos kommer over med en lagkage. Patrick og Staffan kommer og Beate og Anders ligeså. Jeg har hejst alle mine skandinaviske flag i masten. Carlos har sat signalflag på Vagabond hvor der står - "Gratis Jens" - for de ikke svensk-kyndige "gratis" på svensk betyder tillykke (red). Det bliver en rigtig Fødselsdag med "Han må leve højt hurra" , osv. Jeg inviterer dem alle til pandekager kl. 16.00 før vi skilles .
Patrick og jeg er i byen for at handle, og jeg får ringet hjem til Far og Mor. De var urolig for mig pga. det med lynet; men det er jo ikke så slemt. Tilbage på båden er tiden ved at løbe fra mig. Jeg er kun halvt færdig med pandekagerne da klokken er 16.00, og Lola og Carlos er på vej. Jeg må sende dem vider over på Jamma - der er der også mere plads - med den besked at det vare en time endnu. Kl. 16.45 spidses der Pandekager på Jamma . Om aften kommer Patrick over og henter mig, det er jo min fødselsdag, og så skal vi i byen .
Forsikringen foreslår et erstatningsbeløb, efter at de har opgjort priser på de ting jeg har rapporteret med diverse omkostninger, og er kommet frem til et beløb, som jeg godkender. Jeg kan nu komme videre med min tur; men venter stadig på relæet, som skal komme om et par dage .
Billeder fra Bayone |
|
Bayona | |
Bayona | |
Bayona |
Alt for nu mange hilsner Jens